Grillet kammuslinger

Grillet kammuslinger

Grillet kammuslinger 
på tomatterrine med mynte og orangefume

8 – 12 kammuslinger (helst store)
Tomatterrine:
10 store modne tomater
1 kvist timian
1kvist rosmarin
Salt
Peber
Rørsukker
1 fed hvidløg
Oliven olie 
Orangefume:
1 skalotteløg
2 spk olie
1 kvist mynte
1 appelsin
1 dl. Hvidvin
½ dl. Hvidvinseddike
4 dl. Fiskefond

Tomatterrine:
Rids skindet på tomaterne med en urtekniv og skær stilken ud. Dyb dem i kogende vand i 5-10 sekunder til skindet slipper og kom dem i isvand til de er afkølet.
Skindet pilles af. Tomaterne skæres i 4 dele og derefter fjernes kernerne.
De kvarte tomater lægges på en bageplade med bagepapir som er drysset med fint hakket timian og rosmarin, salt, peber og rørsukker. Pensl dem med oliven olie tilsat fint revet hvidløg. Sæt tomaterne i en 80 grader varm ovn i 2 timer.
En firkantet form på 10 x 10cm beklædes med film og her i lægges de bagte tomater i 3-4 lag. Dæk dem med film igen og sæt dem på køl under let pres i 1-2 timer.
Ved anretning skæres terrinen i 4 lige store stykker.
Orangefume:
Skræl og hak skalotteløget. Sauter det i olien, i en gryde. Tilsæt hvidvinseddike og lad det koge næsten helt væk. Tilsæt hvidvinen og kog det 1/3 ind. Tilsæt fiskefond, saft og fint revet skal fra appelsinen og kog det hele ind til 1/5 og sigt det. Pisk derefter saucen op med det kolde smør og tilsættes fint skåret mynte.

Fjern den lille sene på kammuslingerne og gnid dem med oliven olie. Grill dem på en meget varm pande, ca. 30 sekunder på hver side, tag dem af og tilsæt lidt hvidløg, salt og peber. 

Det hele anrettes som vist.

X