Soufflepandekager

Soufflepandekager

Soufflepandekager med lun kompot af fersken og hindbær

4 pers

Souffle masse:
2 dl sød mælk
½ stang vanille, flækket
25 g sukker
3 æggeblommer
25 g Maizena
3 æggehvider
25 g sukker
Kompot:
2-3 ferskner
250 g friske hindbær
1 spsk. honning
1 spsk. smør
Pandekager:
2 æg
20 g sukker
marven af en ½ stang vanille
1 knivspids salt 
100 g mel
25 g smeltet smør
2 dl mælk 

Pandekager:
Pisk æg, sukker, vanille, salt sammen, tilsæt melet og pisk det til en glat masse. Tilsæt smeltet smør og rør igen til en glat masse, kom til sidst mælken i og pisk godt igennem.
Lad dejen hvile ½ time inden der bages 6 store eller 12 små pandekager af den.

Souffle masse:
Imens pandekage dejen hviler laves souffle massen. Kog mælk, vanille og sukker op. Pisk æggeblommer og maizena sammen, tilsæt den kogende mælk lidt efter lidt under omrøring. Kom det hele tilbage i gryden og giv det et kort opkog under konstant piskning, hæld det straks i en skål og dæk til med film så der ikke dannes skind.

Fersken/hindbær kompot:
Halver fersknerne, fjern stenene og skær kødet i tykke både. Kom honning og smør på en varm pande, lad det bruse op og kom ferskenerne på, varm dem igennem. Tilsæt hindbær og vend dem nænsomt rundt så de ikke går i stykker og tag panden af varmen.

Servering:
Fold pandekagerne 2 gange. Så de bliver ¼ . Pisk æggehviderne stive, tilsæt det sidste sukker og pisk yderlig 2 min. Pisk cremen igennem, rør 1/3 af æggehviderne i og fold til sidst de sidste hvider i. Kom massen i en sprøjtepose og fordel det i ”lommerne” på pandekagerne. Stil dem nu i en 200° varm ovn i 6-8 min eller til de er flot hævet op. 
Imens fordeles kompotten på tallerknerne, pandekagerne lægges på og de drysses med lidt flormelis.

X