Lys og mørk chokolademousse

Lys og mørk chokolademousse med syltede brombær og myntepesto

Lys og mørk chokolademousse med syltede brombær og myntepesto

6 pers

Lys og mørk chokolademousse:
200 g mørk chokolade
200 g lys chokolade
12 æggeblommer
100 gram sukker 
1 liter piskefløde

Syltede brombær:
100 g brombær, gerne frosne.
100 g Rørsukker

Mynte pesto:
1-2 dl vand
50 g strøsukker
1 bdt. mynte
2 spsk nødder, gerne mandler.

Lys og mørk chokolademousse: 
Hak chokoladen fint og kom den i hver sin metalskål. Sæt skålene i vandbad indtil chokoladen er smeltet. Pisk æggeblommerne hvide og luftige med sukkeret og del portionen i to. Hæld de smeltede chokolader i de to portioner æggeblommer og vend hver portion sammen. Pisk piskefløden til skum og vend den hurtigt, men grundigt i de to chokoladeblandinger. Hæld chokolademousserne i små forme i lag og stil dem koldt i mindst 3 timer inden servering.
Syltede brombær:
Brombærrene tilsættes sukkeret og stilles lunt natten over. Kan også koges hurtigt op hvis tiden er knap.
Mynte pesto:
Vandet koges op med sukkeret, køles ned og blendes med mynte og nødder.
Anret mousserne, brombærrene og mynte pestoen som vist på billedet.

X