Hvid chokolade souffle

Hvid chokolade souffle

Varm hvid chokolade souffle med mandler serveret med granite af passionsfrugt

6 pers

Souffle:
225 gr. God hvid chokolade
100 gr. Usaltet smør.
5 æggeblommer
3 spsk. meget fint hakket mandler
4 spsk. mel
5 æggehvider
3 spsk. flormelis
6 stykker mørk, mælke el hvid chokolade på størrelse med en hasselnød
lidt blødt smør
1 dl sigtet rasp

Coullis
3 passions frugter
saft af 2 appelsiner
4 spsk. sukker
½ stang flækkede vanille

Granite
2½ dl hvidvin
4 passionsfrugter
saft af 3 appelsiner 
saft af 1 citron
150 gr. Sukker

Souffle
Kom chokolade og smør i en skål og smelt det over vandbad (vandet må ikke koge).
Massen må ikke blive for var, det skal kun lige smelte. Æggeblommerne kommes i og massen røres glat. Kom mel og mandler i og rør igennem. Hviderne piskes stive, flormelis kommes i og der piskes et par minutter mere. først vendes ½ af hviderne i chokolade massen og derefter den sidste ½. 
6 små ildfaste forme smøres godt med smør od drysses med rasp. Nu fyldes formene op 1/3 med massen og der læges et stykke chokolade, der kommes mere souffle masse på, så formen er fyldt 2/3 op.
Stilles nu på frost i min 12 timer.

Granite 
Hvidvin, appelsinsaft og sukker koges i 5 min uden låg. Passions frugterne flækkes og alt kødet skrabes ud med en ske. Kommes op i gryden og det hele koger yderlig 5 min. Køles af og stilles på frost min 12 timer.

Coullis
Passions frugterne flækkes og kødet skrabes ud med en ske, kommes i en gryde med sukker, vanille og appelsin saft. Koges nu uden låg til en sirups agtig konsistens, ca. 20 min.

Anretning 
Den frosne souffle tages ud fra frost og kommes direkte i en 200 grader varm ovn. Det må helst ikke være varmeluft. Bages i 20 min til den er flot gylden på toppen. Ovnen må IKKE åbnes i mens den bager.
Imens skrabes graniten med en ske i flager og kommes i kolde vin glas (de kan gøres klar i forvejen og være klar i frysere). Coullien kommes på tallerknerne og derefter graniten. Nu er der gjort klar til souffleen. Den skal blot ud af ovnen og på tallerken.
Souffleen må gerne virke lidt ubagt i midten da den milde smag af hvid chokolade bedre kommer til sin ret.

X